onsdag den 22. september 2010

1800-tallet

Dette indlæg indeholder sider, der kan give oplysninger om 1800-tallets historie, herunder især Danmarks historie, kultur og samfund.

Golden Days har Georg Brandes' "skrivebord", der bl.a. indeholder information om industrialismens kvinder, indvandring og udvandring, samt portrætter af fremstående mænd og kvinder.

Biblioteket har indkøbt DR-udsendelserne: "1800-tallet på vrangen" fordelt på 8 dvd'er. Hertil hører også en DR-side af samme navn.

Vil du vide mere om 1800-tallets litteraturhistorie, er Epoke et besøg værd. Derudover er der også Arkiv for Dansk Litteratur, der beskriver litteraturen i perioden fint.

Måske søger du information om Grundloven 1849.

Danmarkshistorien finder du under menupunktet "Perioder" masser af oplysninger om bl.a. politiske bevægelser, landbosamfundet, krigene i perioden og befolkningsudviklingen.

torsdag den 9. september 2010

Søg og du skal finde

Her er en lille god søgeguide "Søg og du skal finde", der giver et hurtigt overblik over, hvordan man målretter sine søgninger og forholder sig kritisk til søgeresultaterne.

Udgivet af Danmarks Biblioteksskole.

Du kan også hente søgeguiden som app:
Google Play
App Store

torsdag den 2. september 2010

Omkring Film

Her er lidt hjælp at hente, når du skal arbejde med film i undervisningen.

Eksempelvis kan du finde filmanmeldelser fra danske dagblade i Infomedia, som du finder ved at logge ind på SkoDa.

På dette link til Filmmagasinet Ekko, finder du blandt andet anmeldelser, interviews og temaer - alt sammen i filmens univers.

Det Danske Filminstituts Skoletjeneste har udarbejdet et undervisningsmateriale om Filmgenrer - her er fin hjælp at hente.

EMU har en fin samling af analysemodeller, der er brugbare i arbejdet med film.

Husk at benytte Filmstriben - en guldgrube af streamede film, som du har adgang til, hvis du er låner på biblioteket.