søndag den 6. september 2009

Google

Google er den største og bedste søgemaskine tilgængelig på internettet i dag. Google indeholder utrolig mange ting såsom e-bøger, billeder osv., men det vigtigste er trods alt den generelle søgemaskine. Her får du nogle tips til, hvordan du med små finesser kan forbedre dine søgninger i Google.
Sådan gør Google
  • Google sætter automatisk 'og' mellem dine søgeord.
  • Google opfatter store bogstaver som små bogstaver.
  • Google ignorerer automatisk småord fra de store hovedsprog såsom engelsk, fransk, tysk m.m.
Sådan indsnævrer du din søgning
  • Brug anførselstegn til at søge præcist. Google søger dermed på den præcise frase (hel eller delvis sætning) i den rækkefølge, du har skrevet ordene. Eksempel: "I have a dream."

  • Skriv OR med store bogstaver mellem dine søgeord. På den måde kan du søge på flere ord og eventuelt flere sprog på én gang. Eksempel: "Anden Verdenskrig" OR "World War II"

  • Et ord har ofte flere betydninger. For at udelukke den ene betydning kan du fjerne et ord fra søgningen, som sædvanligvis er knyttet til den ene betydning. Dermed har du en bedre søgning. Det gør du ved at skrive en bindestreg (-) foran ordet. Eksempel: salsa -dans (dette fjerner dansen og vil give flere hits på salsa som mad).

  • De fleste hjemmesider har en titel. Hvis dit søgeord står i titlen, er der meget stor sandsynlighed for, at siden er relevant for din søgning. Eksempel: intitle:"john f kennedy"

  • Hvis du vil søge på en sætning eller et navn, men ikke kan huske det hele, kan du skrive stjerne i stedet for det eller de ord, du ikke kan huske. Du skal stadig huske anførselstegn før det første ord og efter det sidste. Eksempel: "Anders * Madsen"

  • Hvis du vil finde de websider, der linker til en bestemt webside, kan du skrive link: lige foran websidens adresse. Eksempel: link:www.folketinget.dk.

  • Hvis du vil finde en bestemt filtype (pdf, powepoint-præsentation osv.) kan du skrive søgeordet efter fulgt af filtype. Eksempel: børnearbejde filetype:pdf

Er du interesseret i at læse mere om Googles søgemuligheder, kan du besøge bibliotekar Erik Høys guide til Google på Københavns Bibliotekers hjemmeside eller læse Googles egen guide.

Du er altid meget velkommen til at spørge gymnasiebibliotekaren, hvis du har behov for gode råd.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar